SunkeRacing.dk

Tysk mesterskab i Kerpen

Torsdag d. 10. april tog Jonas og teamet til 1 afd. af Tyskmesterskab (DCKM) i Kerpen

Fredag stod på 5 træninger. Det var første gang Jonas skulle prøve kræfter med den teknisk svære bane i Kerpen så den første træning var med fokus på at finde ideallinien.

De følgende træninger var der fokus opsætningen af karten. Lørdag startede med en enkel morgen træning. Efter træningen havde teamet stadig ikke fundet den optimale opsætning af karten. Det resulterede desværre i en tidtagning hvor Jonas kun var nr. 42 på tiden ud af 49. så i begge kvalifikations heat skulle Jonas starte 28.

1. kval heat havde Jonas stadig ikke fundet farten men fik dog kørt et par pladser op så han endte som 26. 2 kval heat begyndte det at småregne og det passede Jonas rigtig godt, han fik kørt sig op i gennem feltet og endte som nummer 14. Trods store anstrengelser var det desværre kun de 28 bedst placerede der gik direkte videre til finalen om søndagen. Jonas var et par pladser fra at gå videre. Dog havde han mulighed for at komme til finalen eftersom der skulle køres et såkaldt opsamlingsheat, hvor de 6 første kom med i finalen. I opsamlingsheatet skulle Jonas starte 2'er. Han fik en dårlig start og lå 4 efter starten var gået, feltet lå meget tæt og desværre fik Jonas et skub bagfra og mistede et par pladser så han blev nr. 8, og dermed endte weekenden for Jonas.

"Vi havde mange problemer med opsætning af karten, vi fandt den til sidst men det var bare for sent. Vi har lært en masse, og det er jo kun andet løb i udlandet, så til næste afd. af DCKM skal vi gøre det bedre" siger en meget skuffet Jonas.

Sunke-Racing.dk

Grafisk design og tekster: Stanley Design  -  Webudvikling: jesper.com