Peugeot Superkart afdeling 3 og 4
En omskiftelig weekend, både hvad angår vejr og resultater.
Lørdag den 23. juni på Roskilde Racing Center blev den tredie afdeling af Peugeot Superkart kørt. Jonas var med fra første træning, men havde problemer med tændingen - der manglede lidt gnist, men gejst var der nok af.
I de to første heat, udgår Jonas på grund af dårlig tænding, og det besluttes at skifte motor til prefinalen. I prefinalen skal Jonas starte næstsidst, på grund af manglende kvalifikationstider, men han kæmper sig godt op i feltet og kommer hjem som nummer 10. En virkelig flot indsats, hvor Jonas var manden der stod for flest overhalinger.
I finalen skal Jonas starte 10'er, og får kæmpet sig godt op i feltet. Efter flere flotte overhalinger, og med et par andre forankørende der forlader kampen til fordel for "sandkassen", så er Jonas oppe på flot femteplads. Den holder hjem og Jonas scorer nogle vigtige point i Peugeot Superkart mesterskabet.
Søndag den 24. juni.
I første kvalifikation starter Jonas på 14. pladsen og kæmper sig godt op i feltet. Er på et tidspunkt helt oppe omkring top ti, men bliver skubbet af banen, og ender som nummer 12.
"Det er stadig mit problem at jeg kører for pænt, og bliver overrasket over hvor bisset de andre kører. Det er noget af det vigtigste jeg har at lærer nu, alt andet fungerer efterhånden godt. Jeg befinder mig godt i karten, og har lært at håndterer de blødere dæk på en fornuftig måde, men den noget aggressive kørestil, den skal jeg vænne mig til" Siger en lidt frusterert Jonas fra Roskilde Racing Center.
I anden kval skal Jonas starte, men det kniber allerede i pitten med at holde placeringen, og da de kommer ud på banen ligger Jonas bagest. Det holder hele vejen rundt, og trods at Jonas ikke kommer i nærheden af sin startplacering bliver starten godkendt af dommerne. Jonas vinder fire-fem pladser, men ryger tilbage på en 17. plads til sidst i løbet.
Prefinalen blev et spændende løb, og Jonas var igen mand for nogle flotte overhalinger - fra en 17. plads og op til 13. pladsen. Men uheldene var ikke ovre - to andre kørere støder sammen foran Jonas, og spærrer hele banen, så han prøver at undvige, men rammer en af de to karts. Jonas kommer ud i det lidt våde græs og det er ikke optimalt for karten, og Jonas mister en del placeringer, og må til sidst udgå med en bremsedefekt der opstod i forbindelse med sammenstødet.
I finalen kører Jonas fra en 21. plads op på en 13. plads - igen en virkelig flot præstation, men bremserne driller igen. Jonas vælger at køre konservativt, da karten har nedsat bremseeffekt - og 4. afdeling af Peugeot Superkart slutter med en 16. plads.
5. og 6. afdeling af Peugeot Superkart, køres i Thy Karting Center, den 15-16. september 2007.
sunke-racing.dk
