Jonas har kvalificeret sig til EM
Efter en hård week-end i Göteborg, med en smadret kart, og årets come-back, klarede Jonas lige netop skærene og kvalificerede sig til EM, der i år køres i Portugal.
Torsdag
Der blev trænet hele dagen, og eksperimenteret med forskellige opsætninger af karten. Samtidigt fik Jonas kørt banen ind i kroppen.
Fredag
Der var to træninger og to tidtagninger i løbet af fredagen.
Tidtagningerne forløb nogenlunde og vejret var godt i første session, så kom der lidt regn og i anden tidtagning kørte man på en optørrende bane. Jonas bedte tid - 41,806 rakte til en 28. plads, og dagens bedste tid var 41,412, så det var tæt løb - en forskel på blot fire tiendedele.
Lørdag
Der køres fire kvalifikationsheat om lørdagen, og Jonas skal starte som nummer 11 i to af dem og som nummer 12 i de to andre.
1. kvalifikation - Jonas starter 12'er og kører sig op som nummer 7.
2. kvalifikation - Jonas starter 11'er og kører sig op som nummer 8.
3. kvalifikation - Jonas starter 11'er og kører sig op som nummer 9.
4. kvalifikation - Jonas starter 12'er og kommer skidt fra start. Han ryger helt ned som næstsidst (nr. 24) men kører sig op som nummer 14.
De 34 bedte går videre til søndagen finaler, og efter pointene er opgjort er Jonas på en komfortabel 18. plads. Dermed skal Jonas starte som nummer 18 i søndagens første finale.
Søndag
Jonas starter i ydersporet og kan ikke komme ind da feltet drejer ind i højresvinget efter langsiden, han bliver presset ud i en dækmur, snurrer rundt og bliver påkørt af op til flere karts der kommer i høj fart. Jonas må udgå, og ikke nok med det, karten er slemt beskadiget. Det betyder en placering som nummer 34.
Nu er teamet kommet under pres. Karten kommer først tilbage til teltet omkring 14.10 og 14.45 skal Jonas stille til start i sidste finale. Tre mand skruer løs, og der bliver skiftet vindkåbe, styrestænger, ratstamme, spindler og stivere med mere, og det hele lykkedes at få klar.
Jonas kommer til start 14.45 og får udleveret benzin og dæk. Dækkene er nye da Jonas udgik af første finale - en lille fordel, men set i lyset af at han skal starte som 32'er, er fordelen til at overskue.
Jonas satser i starten og tager ydersporet, han kommer fint rundt og tager 15 pladser på første omgang. Herefter bliver der overhalet så det var en fryd, og Jonas arbejder sig op på en ottendeplads - det der skulle vise sig efter pointsammentællingen, at være den placering Jonas SKULLE have for at komme til EM.
Jonas kørte hurtigt i finalen og trods noget mere trafik end de forreste, så var Jonas bedste omgangstid kun 2,5 tiendedele fra den hurtigste tid i løbet.
Det var et af årets tre mål der her blev indfriet - kvalifikationen til EM. Løbet køres i Portugal den 3. august.
Her er en oversigt over udviklingen i anden finale i Göteborg.

Her skal Jonas køre EM i KF2 klassen 2008.

