5. og 6. afdeling af Dansk Super Kart 2008
Jonas kører for en top tre placering i Dansk Super Kart 2008, men en konkurrent fletter hjul med Jonas, og det sætter en stopper for indfrielse af den målsætning.
Fredag
Om fredagen var der træning hele dagen, så der var rigtig god mulighed for Jonas og teamet at finde den rigtige opsætning til weekenden.
Lørdag - 5. afdeling af Dansk Super Kart 2008
I tidtagning lå de første 15 meget tæt. Nr. 1 og nr. 15 adskilles kun af 2 tiendedele, og Jonas får en pæn placering som nummer 10.
Jonas skal som følge af sin tid i tidtagning starte som nummer 7 i de to kvalifikationer. I første kval kører Jonas et flot løb og kommer forbi to af konkurrenterne og ender på en femteplads.
I andet kval heat holder Jonas sin placering og bliver 7’er.
Efter de 2 kval heat resultater er blevet lagt sammen skal Jonas starte som nummer 8 i prefinale og finale.
I Præfinalen holder Jonas sin placering og kan køre i mål på en 8. plads.
I finalen kommer Jonas rigtig godt gennem første sving og ligger nummer 5 på det tidspunkt. Det holder kun til næste sving hvor han kører sammen med en af sine konkurrenter og begge må en tur af banen. Jonas får hurtig gang i karten igen men ligger desværre sidst. Han får dog kørt sig flot op og slutter som 15’er.
Efter 5 afd. lå Jonas 7’er i det samlede mesterskab dog kun 7 point bag den førende. Så der var stadig håb for en top tre placering hvis Jonas kunne gøre en rigtig god figur i 6. afdeling af Dansk Super Kart.
Søndag - 6. afdeling af Dansk Super Kart.
Det startede meget bedre end dagen før, med en 4 plads i tidtagningen. Jonas skal som følge af sin tid starte som nummer 3 i de to kvalifikationer. I første kval får Jonas en rigtig god start og lægger sig i spidsen, han kører et flot heat og slutter som 1’er.
I andet kval heat, havde Jonas mistet lidt speed og blev kun 4’er.
I præfinalen og finalen skulle Jonas starte 2’er. Det var meget vigtigt at lave 2 rigtig gode placeringer, hvis han skulle have en chance i det samlede mesterskab.
i Præfinale mister Jonas et par pladser og bliver nummer 4.
I finale sker der det der bare ikke må ske. Jonas udgår, da han i første sving bliver påkørt af en konkurrent, så noget på motoren bliver smadret. Det betyder en placering som nummer 28 i finalen, og efter de 6 afd. af Dansk Super Kart 2008 blev Jonas samlet 6’er i mesterskabet. Ikke en top tre placering som målet var, men lige til det sidste så det ud til at lykkedes, og hvis ikke det var på grund af en dum påkørsel af en konkurrent, så var det måske lykkedes - men dådan er racing - alt kan ske, og det er også derfor vi holder af sporten.
Sunke-Racing.dk
